• Slide1
  • Slide2

Børneværelset

Lad børneværelset være et rum med funktion

Farverne i børneværelset bør males i glade farver for glade farver giver glade børn! Børn synes kontraster er spændende, så alle vægge i børneværelset behøver ikke have samme glans. Børns behov og interesser kan hurtigt skifte, så det kan være en god idé at skifte farve og give børneværelset et nyt udtryk.

Spørg eventuelt også dine børn, hvilken farve de kan lide, så de inddrages i designprocessen. Farvekombinationerne er utallige. Den klassiske pink og lilla til pigerne kan blandes med hvid, mens brun og grøn er på vej til at erstatte den ellers populære marineblå og røde farve til drengene.

Tag gerne malermesteren med på råd, hvis du ønsker inspiration til dit farvevalg.

  • Sjove mønstre og figurer på børneværelset

    Farver kan skabe en helt nyt udtryk og atmosfære i et rum. Og med nogle gode idéer og lidt maling er det sjovt at gå i gang. At male og indrette et børneværelse er en rigtig hyggelig beskæftigelse, ikke kun for børnene, men også for de voksne.

    Sjove mønstre og figurer

    Ved hjælp af skabeloner kan rummet dekoreres med flotte og sjove mønstre eller figurer. En ellers neutral væg kan lives op med en dekorativ kant hele vejen rundt, eller man kan lave en frise omkring et vindue, en dør eller lignende.

    På børneværelset er det oplagt at benytte flere kraftige farver. Med skabelonerne er det nemt at male med flere farver. Når malingen er tør, kan du fortsætte med en ny farve.

    Stempelteknik

    Med 'stempelteknik' er der mange muligheder. Du kan lave talrækken eller alfabetet. Du kan skære små figurer ud og bruge det samme stempel til mange farver. Spørg dit barn hvad der er sjovt.
    Det er kun fantasien, der sætter grænser...

  • Børneværelset

    De kære små skal have de lækreste farver. Blå, rosa eller gul? Husk at lade barnet være med i planlægningen!